juni 2010
Ny køkkenchef hos Restaurant Koefoed
2010-06-30 11:50
Restaurant Koefoed byder velkommen til en stille bornholmsk oase midt i storbyen, hvor de fantastiske råvarer fra
solskinsøen hyldes. Her serveres raffineret dansk mad tilsat en stemning af elegance, lethed og varme.
Parret Michael og Marie Louise Rønnebæk-Rørth har skabt en flot restaurant med en hyggelig atmosfære på en unik beliggenhed, hvilket Michelin Guiden også fik øje for i 2009. Nu har parret pr. 1. august, ansat Mads Magnusson som ny køkkenchef.
Mads Magnusson har siden han i 1998 blev udlært fra Børkop Vandmølle været vidt omkring i sine mange år i branchen - fra Marie Louise i Odense til et ophold på El Bulli i Spanien. Senest har han arbejdet for Operaens restauranter samt Divan 2,
og inden da på Falsled Kro og Geranium. Desuden vandt han Kartoffelprisen i 2007 og han blev nr. 3 ved DM for kokke i 2008.
"Vi håber i samarbejde med Mads og resten af vores medarbejdere, at kunne opnå den anerkendte Bib Gourmand, i Michelin Guiden - der angiver, at vi serverer god mad til rimelige priser."udtaler Michael Rønnebæk-Rørth og
fortsætter "Vi mener, at vi har en unik stemning i vores restaurant og vores mad er ligeså god som før - bare
en anelse skarpere - og derfor på et lidt højere niveau. Forhåbentlig kan dette være med til at skabe endnu
mere positiv omtale om Restaurant Koefoed og de bornholmske råvarer.
Mads har været med til at udvikle Restaurant Koefoeds nye sommer-menukort, hvilket som altid har primært fokus på bornholmske råvarer fra lokale producenter. "Den store udfordring ligger i, at gøre et godt produkt endnu bedre
- og det er meget spændende at være med til at skabe nye traditioner, på Danmarks eneste egnsrestaurant" - siger Mads Magnusson.
Restaurant Koefoed har desuden udvidet deres udestilling med yderligere tolv pladser, så der nu er endnu flere gæster der udenfor - sommeren over - kan nyde smagen af Bornholm, i hjertet af København.
Koefoed søger tjenerelev
2010-06-22 18:34
Er du smilende, udadvendt, mellem 18 & 30 år og har du lyst til at uddanne dig til tjener hos os, - sammen og i samarbejde med vores team på 10-12, andre topengagerede medarbejdere - så ring og hør nærmere om elevpladsen og uddannelsesforløbet på 56 48 22 24 (Spørg efter vores restaurantchef - Lars).
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan sende din ansøgning til:
Restaurant Koefoed
Landgreven 3
1301 København K
Att. Lars Svendsen
Mrk. "tjenerelev"
Eller via mail på info@restaurant-koefoed.dk
Mere Koefoed på TV2 Bornholm
2010-06-10 12:30
Du har hermed mulighed for at se lidt om vores tanker og visioner bag restauranten, i interviewet her på Tv2 Bornholm.
Se nyhederne her på nettet fra TV2 Bornholm, vi havde besøg af dem, i sidste uge - og her er hvad der kom ud af det.
Se klippet om vores kære restaurant her
Ha' en god eftermiddag & aften
Hilsen
Os fra Restaurant Koefoed :-)

